Vilkår for Vejhjælp

Autolease samarbejder med Falck. Du kan kontakte dem på 7023 1050.
I vores app kan du også kontakte vejhjælp, hvor du ligeledes kan få oplyst din position og registreringsnr. Begge dele skal oplyses vejhjælp når du kontakter dem.
Dette forudsætter, at der er vejhjælp inkluderet i aftalen på din bil. Spørg eventuelt din biladministrator for info om dette. 

Læs alle vilkårene her.

Du kan få Vejhjælp igennem Falck, hvis:

  • Du er kørt fast.
  • Du er gået i stå eller løbet tør for brændstof
  • Du er punkteret
  • Du har låst dig ude af bilen

Vilkår for vejhjælp i Danmark:

Har du tilknyttet Falck Vejhjælp til din leasingaftale kan Falck benyttes indenfor abonnementets rammer. Abonnementet dækker person- og varebiler med op til 8 passagerer, eksklusive fører. Køretøjet må være op til 6 meter langt og have en totalvægt på op til 3.500 kg.

Hvis vi ikke kan reparere bilen på stedet, transporterer vi den til nærmeste autoriseret mærkeværksted. Vi betaler også, hvis vi vurderer, det er nødvendigt at få en låsesmed til at lukke døren op på bilen. Det eneste, du skal betale, er det brændstof og de reservedele, vi bruger til din bil.

Hvis du ikke selv kan køre videre, sørger Falck for at transportere dig og dine passagerer til et fælles bestemmelsessted i Danmark. Alt efter vores skøn vil I blive transporteret i et Falck køretøj, med offentlig transport eller taxa.

Hvis du er kommet til skade, eller er blevet for syg til at køre videre som fører, får vi dig og dine passagerer til nærmeste læge eller behandlingssted. Vi transporterer også din bil til et sted i Danmark helt efter dine ønsker

Vi hjælper også med bagagen

Falck hjælper med at læsse bagagen fra den havarerede bil over til et andet køretøj. Hvis det ikke muligt at skaffe en anden bil inden for rimelig tid, hjælper Falck med at læsse bagagen af på det nærmeste egnede aflæsningssted.

Som Autolease kunde med Autolease vejhjælp kan du få en førstehjælpskasse ved at bestille den her

Vilkår for vejhjælp i Europa 

Har du tilknyttet Autolease Assistance til din leasingaftale kan du kontakte vores samarbejdspartner på 7023 1050 eller bestille vejhjælp via vores app. 

Hav venligst følgende klar, inden du ringer:

  • Dit registreringsnummer eller abonnementsnummer
  • Din position
  • Hvilke eller hvilket problem skal du have hjælp til?

Du kan få Autolease assistance, hvis:

  • Du er kørt fast.
  • Du er gået i stå eller løbet tør for brændstof
  • Du er punkteret
  • Du har låst dig ude af bilen

Abonnementet dækker person- og varebiler med op til 8 passagerer, eksklusive fører. Køretøjet må være op til 6 meter langt og have en totalvægt på op til 3.500 kg.

Hvis vi ikke kan reparere bilen på stedet, transporterer vi den til nærmeste autoriseret mærkeværksted. Vi betaler også, hvis vi vurderer, det er nødvendigt at få en låsesmed til at lukke døren op på bilen.  Det eneste, du skal betale, er det brændstof og de reservedele, vi bruger til din bil. Hvis bilen bryder sammen i Europa, kan du få den transporteret til et værksted. Du kan ikke kan få flere bugseringer på samme skade, og du skal selv hente bilen fra værkstedet og transportere den hjem til Danmark igen.

Erstatnings/lånebil ved skade/rep

Vi kan desværre ikke garantere, at det værksted du lander hos, har en lånebil til rådighed. Dette skal koordineres med det enkelte værksted.
Hvis du får behov for en lånebil over flere dage, anbefaler vi at du kontakter biladministrator i din virksomhed.