Vi støtter BørneTelefonen hos Børns Vilkår

Udgivet: 16. november 2020

Børns trivsel og glæde betyder meget for Autolease. Derfor støtter vi igen i år BørneTelefonen hos Børns Vilkår, hvor børn kan ringe ind og få hjælp af enten en voksen eller et andet barn.



Børns Vilkår kæmper for, at intet barn i Danmark svigtes – hverken af barnets nærmeste voksne eller samfundet. Børns Vilkår sikrer, at alle børn har i hvert fald én, som lytter og hjælper børnene med at få den støtte og omsorg, som de har brug for.

Hvert år får BørneTelefonen hos Børns Vilkår mere end 200.000 henvendelser fra børn, som har brug for en voksen at tale med. Dette kræver ressourcer og nok frivillige til at sidde klar på telefonerne, men det er desværre stadig langt fra alle opkald, der når at blive besvaret.

Derfor støtter Autolease igen i år BørneTelefonen, så endnu flere henvendelser fra udsatte børn og unge kan blive besvaret.