Tak for et godt år
2019 har både budt på nye samarbejdsaftaler, nye løsninger og nye funktionaliteter til vores kunder. Vi oplever meget positiv feedback på de nye tiltag, der er udviklet gennem 2019, og vi vil i 2020 fortsætte denne udvikling, der vil gøre styringen af dagligdagen nemmere for såvel firmabilsbrugere som Fleet Managerne. Vi fremhæver her nogle af vores højdepunkter fra 2019.
Vi oplevede, at 2019 for alvor var året, hvor vores kunder implementerede vores digitale løsninger og tog dem i anvendelse i dagligdagen. For 12 måneder siden havde 36 % af vores kunder implementeret den digitale bilpolitik. Nu er tallet oppe på 80 %. Det er vi selvfølgelig stolte af.
2019 bød også på mange nye produkttiltag, bl.a. mulighed for leasing af el-cykler, korttidsleasing på udvalgte bilmodeller, kørekurser for brugerne, og i sommer valgte vi Tryg som ny samarbejdspartner indenfor forsikring med mulighed for flere tillægsydelser.
Hvor ord som "disruptive” og ”digitalisering” har fyldt meget de seneste år, vil den grønne omstilling trænge sig endnu mere på i 2020. Vi har lige fået ny klimalov, der bl.a. fokuserer på at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030 sammenlignet med udledningsniveauet i 1990. Vi kommer i forlængelse heraf til at introducere jer for flere digitale værktøjer i 2020, der vil gøre den grønne omstilling endnu nemmere. Vores green edition-biler gør det allerede i dag nemt for firmabilsbrugerne at udvælge og finde bilerne, der understøtter den grønne bilpolitik.
I disse dage sender vi vores årlige kundetilfredshedsundersøgelse ud, og vi er naturligvis spændte på resultatet. Vi er især spændte på jeres feedback omkring, hvor vi kan gøre samarbejdet endnu bedre. Derudover følger vi naturligvis Finansloven 2020 tæt og er spændte på at læse den endelige lovtekst, når den er klar. Vi vil komme med yderligere information om dette i januar måned.
År 2020 kommer ligeledes til at byde på nye spændende tiltag, som vi glæder os til at præsentere. Tusind tak for et godt samarbejde i 2019, og du ønskes en god jul og et godt nytår.