Nye funktioner i Mit Autolease

Udgivet: 22. oktober 2020

Hos Autolease udvikler vi kontinuerligt vores digitale platform. I denne omgang har vi inkluderet egenbetaling i vores bilpolitikmodul og udvidet muligheden for abonnement via Clever og E.ON.

Egenbetaling er nu en del af bilpolitikmodulet

Vi har fået videreudviklet vores bilpolitikmodul, så medarbejdere med egenbetaling nu nemt og overskueligt og klik for klik kan se i beregningen, hvor mange kroner, der er i egenbetaling, og hvor meget der er tilbage.

Du kan nu vælge mellem Clever og E.ON i vores system

I takt med, at flere og flere vælger vores Green Edition-biler, har vi udvidet mulighederne for valg af abonnement hos de to udbydere E.ON og Clever. Har din virksomhed et samarbejde med en fast udbyder, kan vi i bilpolitikken tage højde for det, så det kun er den valgte udbyder, som er synlig.

Derudover kan vi indstille systemet til at alle el- og pluginbilerne i din virksomhed obligatorisk har ladeboks med på kalkulationen. Det er således blevet nemmere at tage det grønne valg.

Er du interesseret i at vide om der er en ladestander nær dig? Clever udvider hele tiden sit landsdækkende ladenetværk. Du kan se et kort over ladenetværket her.


Har du spørgsmål til de nye funktioner, eller ønsker du at tilpasse din virksomheds bilpolitik, er vi klar til at assistere med dette.