Lovforslag L 129 om registreringsafgiftsloven
Lovforslag L 129 om registreringsafgiftsloven blev fremsat d. 18. december. Der er stort set ingen ændringer i forhold til den politiske aftale, som blev fremsat d. 4. december – blot nogle præciseringer.
Disse punkter er inkluderet i lovforslaget:
- Bortfald af tillæg for forbrug og sikkerhed
- Indførsel af CO2-tillæg
- Overgangsordning med ”gældende regler”
- Lavemissionsbil – under 50 g. CO2 pr. km
- Beskatning af fri bil ændres med virkning fra 1. juli 2021
- Batterifradrag på nul- og lavemissionskøretøjer
Status er, at vi er i fuld gang med at systemtilpasse vores konfigurator, og vi forventer at give en opdateret status primo 2021, da vi forventeligt kan teste hen over nytår. Derudover vil vi primo 2021 få skitseret de beskatningsmæssige regler gældende fra medio 2021.
Det skal bemærkes, at vores leverandører og importører pt. er ved at udregne deres nye priser for 2021, så de er tilpasset de nye regler. Vi forventer at modtage de opdaterede priser inden for de kommende uger.
Har du spørgsmål til, hvad de nye bilafgifter har af konsekvenser for din virksomheds bilflåde, er du velkommen til at kontakte dit Autolease-team. Vi vil naturligvis fortsat holde dig orienteret både om vedtagelsen af loven som forventes 3. behandlet og vedtaget i januar 2021, samt om tilpasningerne i vores løsning.
Du kan læse hele lovforslag L 129 her.