Julemærkehjemmene

Udgivet: 29. november 2018


Hvert år får 990 børn mulighed for et ophold på et Julemærkehjem. Støtten fra Autolease hjælper Julemærkehjemmene med løbende at videreudvikle sin omsorg for udsatte børn og deres familier.

 
Julemærkehjemmene kæmper for børneliv uden mobning, ensomhed og mistrivsel, og vi er stolte over at være en del af denne kamp.

 
I 12 måneder efter afsluttet ophold på Julemærkehjem bliver der fulgt op på børnene. Dette sker ved, at barnet og dets forældre besvarer et spørgeskema ved opholdets start, opholdets ophør samt 4, 8 og 12 måneder efter opholdet. Resultaterne fra spørgeskemaerne viser tydeligt, hvilken betydning Julemærkehjemmene har for børnene.

 
Nedenfor ses et uddrag af de mest centrale tal, der viser, hvordan et ophold på et af Julemærkehjemmene hjælper barnet til at opnå positive resultater og fastholde dem.

 
Mobning

  • Inden opholdet har 70% af børnene været udsat for mobning
  • 12 måneder efter opholdet er det tal faldet til 15%

 
Livskvalitet

  • Inden opholdet betragter 30% af børnene deres liv som værende over middel
  • 12 måneder efter opholdet er tallet steget til 67%

 
Selvværd

  • Inden opholdet har 36% en god tro på sig selv
  • 12 måneder efter opholdet har 73% af børnene et godt selvværd

 
Dette er naturligvis glædelige resultater, og vi vil fortsat være med til at støtte denne gode sag, så endnu flere børn kan få en lykkelig hverdag.