Nye releases gør det nemmere og mere gennemskueligt for dig

Udgivet: 24. juni 2019

Autolease er født ud af den digitale verden, og vi bruger teknologien til at gøre leasing smartere og forbedre kundeoplevelsen, både for firmabilsbruger og administrator. Alene det seneste år har vi kørt fire nye releases, alle med forbedringer eller nye funktioner til vores system.



Digital bilpolitik med udstyrsgrænse

Ved den seneste release, som vi havde ultimo maj i år, opgraderede vi vores digitale bilpolitikmodul til nu også at kunne håndtere udstyrsgrænser. Har jeres virksomhed en udstyrsgrænse på 10% eller et fast beløb på kr. 25.000, påføres dette nu nemt og enkelt ét sted i den digitale bilpolitik. Det har dermed en effekt på alle medarbejdere i denne gruppe med det samme. Medarbejderen kan hele tiden følge med i, hvor meget af grænsen, der er brugt samt hvor meget, der er tilbage.
 
Udover at gøre det nemt og gennemskueligt for den enkelte medarbejder at se om den nye firmabil overholder virksomhedens bilpolitik, sparer det også administration hos jer som virksomhed, da I ikke skal bruge tid på at regne efter om tilbud overholder bilpolitikkens rammer.
 

Dækcenter

Når en bil får ny fører bliver vi tit spurgt til, hvor det sæt hjul, som ikke sidder på bilen er opbevaret. Med vores seneste release er det nu blevet synligt i Mit Autolease eller via vores App, hvilket dækcenter bilen benytter.
 

Scrive

I vores release tilbage i oktober 2018 introducerede vi digital underskrift af kontrakter via Scrive. Systemet er nu blevet opdateret til at kunne håndtere endnu flere dokumenter samt de forskellige godkendelsesprocesser rundt om i virksomhederne. Mange steder er det en bilansvarlig som godkender, men en CFO eller direktør som underskriver. Dette kan nu håndteres automatisk således at kontrakten først videresendes til underskriveren, når den er godkendt af bilansvarlig. Systemet har endda også mulighed for en tredje part, som bare kigger med. Dette kunne eksempelvis være en afdelingschef, som nu kan holdes orienteret om at bilen er bestilt til den nye medarbejder.
 

Tidligere

Som nævnt i indledningen er dette vores fjerde release på bare ét år. Tilbage i maj 2018 opdaterede vi vores hjemmeside, hvilket betød nye funktioner i Mit Autolease, hvor du som administrator nu selv kan oprette nye medarbejdere eller costcentre samt flytte biler mellem brugere eller costcentre. Alt sammen med et enkelt klik uden at involvere Autolease.
 
Firmabilsbrugerne kan selv spærre eller genbestille mistede brændstofkort i Mit Autolease eller i vores app uden at involvere hverken dig som bilansvarlig eller Autolease.
 
Efterårets release kørte i oktober og gav os, sammen med en ny og forbedret app, Scrive som i seneste release er blevet opgraderet til version 2.0.
 
I februar 2019 opdaterede vi vores konfigurator, så den på el- og hybridbiler nu kunne håndtere abonnement og ladestander. Det betyder, at Autolease som det eneste leasingselskab i Danmark tilbyder en konfigurator, der er fuldt implementeret med opladningsabonnement (via e:on) på el- og plug-in hybridbiler. Omkostningerne til abonnementet, som indeholder strømforbrug, installation samt beskatning af ladestander er samlet på ét tilbud. Denne løsning gør TCO-sammenligningen af disse miljørigtige biler enkelt og overskueligt.
 
 
Det stopper ikke her! Autolease er i konstant udvikling, og vi udvikler vores produkter og systemer, så de passer specifikt til det danske marked.