Nye regler for registrering af varebiler

Udgivet: 11. marts 2019

Registreringen af jeres varebiler skal ske inden d. 1. juli 2019

Fra d. 1. juli 2019 vil varebiler på over 2 ton til og med 3,5 ton, som fragter gods med en samlet vægt på over 11 kg. pr. stykgods, være omfattet af godskørselsloven. Derfor kommer der nye krav til både varebilsvognmænd og varebilschauffører. Bilbrugerne har for nyligt modtaget et brev fra Færdselsstyrelsen, som anvendes til firmakørsel eller godskørsel for fremmed regning.

 

Hvis bilbrugeren kører firmakørsel

Firmakørsel gælder, hvis bilbrugeren transporterer gods, der tilhører den virksomhed, som er registreret som bruger af varebilen.

Registrering af firmabiler skal ske digitalt via Motorstyrelsen på motorregister.skat.dk

 

Hvis bilbrugeren kører godskørsel for fremmed regning

Godskørsel for fremmed regning gælder, hvis bilbrugeren transporterer gods mod betaling, hvor godset ikke tilhører eller er knyttet til den registrerede bruger af køretøjet.

Ved godskørsel for fremmed regning skal du først ansøge om en varebilstilladelse på Virk.dk. Dertil skal bilbrugeren: 

  • Registrere den eller de varebiler, som vedkommende benytter til godskørsel for fremmed regning. Registreringen skal ske via en nummerpladeoperatør
  • Registrere varebilstilladelsen til den varebil eller vogntog (varebil med anhænger), som vedkommende anvender. Registreringen sker ved at registrere varebilens registreringsnummer via Virk.dk

Du kan læse mere om registrering af varebil på Færdselsstyrelsens hjemmeside www.varebilskrav.dk 

 

Forløbet ved Autolease

Omkostninger er 100 kr. pr. attest, og der er et administrationsgebyr på 50 kr. ekskl. moms uanset antal attester.

For at meddele Autolease, hvilke biler, der skal ændres, bedes du skrive til KAM@autolease.dk

For yderligere information om forløbet om ny registreringsattest hos Autolease klik her