De mest populære firmabiler i første halvår

Udgivet: 2. juli 2019

I denne liste viser vi top 10 over de mest bestilte firmabiler i første halvår. Volvo V60 fastholder førstepladsen foran Mercedes C-Klasse, der ellers, bortset fra ganske få kvartaler, har ligget solidt i denne position siden 2017. Andelen af de miljørigtige Green Edition-biler vokser, men udgør stadig kun 6,5 % af de samlede bestillinger.


1 - Volvo V60

Volvo V60 giver en optimal førerstilling, smukt design, rummelig kabine og værdi for pengene. Volvos gennemførte designlinje, som blandt andet er kendetegnet ved Thors Hammer LED forlygterne, er gennemgående på V60. Derudover er det høje sikkerhedsniveau og de attraktive beskatningspriser med til at sikre, at Volvo V60 igen indtager førstepladsen på denne top 10.

Se leasingpriser og beskatningsværdi på Volvo V60 D4 Aut. Momentum her


2 - Mercedes C-klasse

Mercedes C-klasse går ikke ned på plads, sikkerhed eller kvalitet og er oplagt som familiebil. C-klassen har tidligere fået sig et face-lift, som ud over et opdateret design bød på mere udstyr i business-modellen i form af blandt andet Advantage-pakken, som indeholder den store navigationsskærm, parkeringspakke, mv.

Se leasingpriser og beskatningsværdi på Mercedes C220d T Aut. Business her


3 - Ford Mondeo

Ford Mondeo har ligget på top 10-listen i efterhånden en del år, hvilket skyldes den attraktive pris og den store udstyrspakke. Udstyrspakken består bl.a. af adaptiv fartpilot, bakkamera, LED-lygter, aktiv parkeringshjælp og meget andet udstyr.

Også hos Ford vokser hybridsalget. 15 % af de bestilte Mondeo er med hybridteknologi.

Se leasingpriser og beskatningsværdi på Ford Mondeo 180hk aut. Titanium St.car her


4 - Volkswagen Touran

Volkswagen Touran er en særdeles sikker familiebil. Den besidder et højt niveau af fleksibilitet, masser af plads, syv sæder og godt udsyn. Rent teknisk har bilen også en række forskellige førerassistentsystemer og sikkerhedsfeatures. Man føler sig derfor både komfortabel og sikker, når man kører en Touran. DK-pakken indeholder parkeringssensorer, blanke rudelister og el-klapbare sidespejle med varme.

Se leasingpriser og beskatningsværdi på VW Touran 150hk Comfortline DSG her


5 - BMW 3-serie

I Q1 fandt vi BMW 3-serie på 10. pladsen, men introduktionen af den nye model har sat skub i salget. Nu er priserne på 3-Serie Touring og 330e (Plug-in Hybrid) præsenteret, så det bliver spændende at følge, hvor højt på top 10-listen vi finder BMW 3-Serie næste gang.

Se leasingpriser og beskatningsværdi på BMW 320d Sport Line Touring auto her


6 - Ford Focus

Den nye Ford Focus blev i januar kåret til Årets Bil i Danmark, men også blandt firmabilsbrugerne er den nye Ford Focus blevet taget godt imod, hvor den allerede nu ligger som den mest populære model i sit segment.

Se leasingpriser og beskatningsværdi på Ford Focus 1.5 EcoBlue 120Hk Titanium Business A8 SW her


7 - Audi A4

Audi A4-modellerne har en sporty og afbalanceret fremtoning samt imponerende tekniske kvaliteter. I starten af 2019 lancerede Audi sin Prestige kampagne på Audi A4, som sparkede ekstra gang i bestillingerne. Beskatningspriserne er nu attraktive, og samtidig er der sikret et højt udstyrsniveau, eftersom navigation, p-sensorer, el-bagklap nu er en del af standardpakken. Prestige Tour (merpris kr. 10.000) indeholder desuden Audi Assistentpakke Tour (adaptiv fartpilot).

Se leasingpriser og beskatningsværdi på Audi A4 Avant Prestige Tour 2.0 TDI 190 hk S tronic her


8 - Skoda Octavia

Skoda har med deres Business Line+ kampagne, der blandt andet indeholder navigation, adaptiv fartpilot og LED-forlygter, fået sat skub i salget igen. Der forventes en ny Octavia-model i 2020.

Se leasingpriser og beskatningsværdi på Skoda Octavia Style Business Line+ DSG7 Combi 150hk her


9 - Toyota RAV4

Toyota Rav4 er den mest valgte blandt vores Green Edition-firmabiler, og indtog i Q1 4. pladsen på vores top 10. I den nye RAV4 har Toyota skabt en bil, som kombinerer en rummelig kabine og masser af udstyr med hybridteknologi og 218 Hk til en meget fornuftig pris. Hos Autolease er 87% af de bestilte Toyota RAV4 med hybridteknologi.

Se leasingpriser og beskatningsværdi på Toyota RAV4 2.5 Hybrid (218 hk) H3 – Business e-CVT 4x2 Hybrid her


10 - Volkswagen Passat

Volkswagen Passat har længe været en fast del af vores top 10. På årets Genève Motor Show så vi den faceliftet Passat, der efter sommerferien rammer Danmark med nye teknologier som Digital Key, hvor du bruger din mobiltelefon som bilnøgle, nyt infotainmentsystem og meget mere. Det bliver spændende at følge om den nye faceliftet Passat kan løfte arven fra sin forgænger.

Se leasingpriser og beskatningsværdi på Volkswagen Passat 2.0 TSi Business Plus Variant DSG her