warning
Opdaterede priser - Afgiftsændringer for 2025

Fra tirsdag d. 1. oktober vises alle priser med 2025 afgifter. Du vil derfor kunne opleve, at udvalget på din profil er ændret, siden sidst du loggede ind.

clear

Når regnestykker og grønne ambitioner går op i en højere enhed

Servicevirksomheden Elis, tidligere kendt som Berendsen, har en flåde på flere hundrede person-, vare- og lastbiler. Og med afdelinger i alle de nordiske lande, er der mange hensyn at tage til både medarbejdernes præferencer, de lokale skattelovgivninger og beregning af total-cost-of-ownership. Sidst, men ikke mindst, så er der hensynet til virksomhedens grønne ambitioner, som bestemt ikke er små.

“Vi bruger rigtig meget tid på CSR og grønne indkøb. Det gælder selvfølgelig også vores leasingaftale på bilerne, som meget gerne må være grønne dér, hvor det giver mening. Vi har næsten 300 køretøjer og deres klimaaftryk er ikke ubetydeligt. Derfor har vi faktisk også et ønske om, at vi fra 2023 udelukkende bestiller el- eller hybrid personbiler – afhængig af, hvad der giver mest mening for den enkelte bruger.”

Morten Nordskov
Head of Procurement hos Elis

Fuld transparens og et overbevisende TCO regnestykke
“Vi var ikke utilfredse med vores tidligere leasingudbyder, men det var på tide at se på, om tingene kunne gøres på en anden måde. Og det kunne de. Især opnåede vi nogle fordele på agilitet og økonomi. Nu har vi for eksempel fuld TCO på hver eneste bil og vi ved derfor præcist, hvad omkostningerne er. Vi har delt bilerne ind i forskellige grupper og så kan medarbejderne vælge deres foretrukne bil indenfor en specifik TCO-gruppe. Det er nemt for os at administrere, men også nemt for medarbejderne at forstå og gennemskue”

Al administration bliver klaret med få klik
Når en medarbejder har valgt bil, så går det hele nemt. Al administration af den enkelte bil sker digitalt via Mit Autolease, så medarbejderens endelige valg af model og udstyr automatisk genererer en kontrakt til Morten Nordskov.

Om Elis
Elis er en international multiservice-leverandør, som tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice til virksomheder. Elis var en af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificeret, og i 2019 blev de, som den første virksomhed i verden, verdensmålcertificeret af Bureau Veritas.

Quote

“Tidligere kørte alt pr. telefon og med en masse papirarbejde. Det var ikke så smidigt og vi har trods alt en del biler, som vi skal holde styr på. Med løsningen fra Autolease så er administrationen fra oprettelse af brugere eller cost-centre til brugerskift virkeligt enkelt. Alle aftaler kan også godkendes og underskrives digitalt, hvilket letter forretningsgangen betydeligt. Aftalen har helt klart sparet os tid og gjort dagligdagen nemmere.”

Morten Nordskov
Head of Procurement hos Elis

Fremtiden skal være grøn

Det ligger Morten Nordskov meget på sinde, så vidt muligt – og i det omfang, at det giver mening – at Elis leaser el- og hybrid personbiler. Flere grønne leasingbiler er allerede bestilt som følge af det hastigt voksende udvalg. Og man forventer at flere af de medarbejdere, som kan opsætte en ladestander hjemme, vælger elbiler fremover. Men lovgivningen gør det sommetider svært at føre de klimavenlige ambitioner helt ud i livet.

Elis Trucks

“Hvis man gerne vil fremme brugen af grønne biler, så mangler der et reelt incitament fra myndighedernes side. Det hænger sammen med reglerne om f.eks. beskatning af bil plus miljøtillæg. Og om afgifter og re-beregninger af bilens værdi. Reglerne er komplicerede. Det er lidt ærgerligt. Ikke bare for os hos Elis men for den grønne omstilling generelt.”

Især når det gælder de større og tungere køretøjer vil Morten Nordskov gerne se mere handling fra politisk side.

“Grønne lastbiler på el, hybrid eller gas koster fra to til fem gange, hvad en dieselbil koster. På det område er svenskerne foran Danmark med gunstige subsidieringsordninger fra det offentlige, så den grønne omstilling og teknologien der sikrer den, ikke udelukkende skal finansieres af virksomhederne.”

FAQ

Hold dig opdateret

Tilmeld dig til Autolease Automails her.

Tilmeld
FAQ

Find svar på dit spørgsmål

Har du et spørgsmål til eller om os? Der er gode chancer for, du finder svaret her.

FAQ
2023 © DNB - All rights reserved