Mercedes GLB

Nye regler for brugerregistrering

Den 1. juli 2024 trådte et skærpet regelsæt for registrering af brugerforhold i Motorregistret (DMR) i kraft. Regelændringerne betyder, at en ansat, der får stillet et køretøj, der er leaset hos Autolease, til rådighed af sin arbejdsgiver, skal registreres som sekundær bruger af køretøjet, hvis den ansatte samtidig beskattes af værdien af fri bil.

For køretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift gælder det skærpede krav om brugerregistrering alene for køretøjer, der indregistreres den 1. oktober 2024 eller senere. Forlængelse af en eksisterende leasingaftale fra og med den 1. oktober 2024 eller senere vil også medføre, at kravet om brugerregistrering finder anvendelse.

For køretøjer på fuld registreringsafgift og for afgiftsfritagede køretøjer gælder det skærpede krav om brugerregistrering for alle leasingaftaler, uanset tidspunktet for leasingaftalens indgåelse.

Hvad betyder de nye regler for hverdagens Fleet Management?

Det er os som leasingselskab, der har ansvaret for, at registrering af sekundær bruger bliver foretaget for alle relevante køretøjer. For at kunne overholde dette, er vi afhængige af, at virksomheden som leasingtager, orienterer os om de korrekte brugerforhold. Derfor medfølger de nye regler desværre også nye typer administration, som vil komme til at påvirke begge parter.

Alle brugere, der skal beskattes af en nyligt bestilt firmabil, eller skifter bil via et brugerskifte, skal opdateres med CPR nummer i vores systemer. Vi ønsker naturligvis at håndtere alle personlige oplysninger så fortroligt som muligt, og derfor kan opdatering af brugers CPR nummer udelukkende lade sig gøre digitalt, via Mit Autolease. Kun på denne måde kan vi sikre, at de korrekte brugeroplysninger tilknyttes det aktuelle køretøj ved indregistrering.

Vi forstår godt, hvis det lyder omfattende. Derfor har vi delt det op i fire scenarier, som vi guider dig igennem herunder.

Her og nu

Nu, eller senere

Nu, og fremover

For enkelte af vores kunder

FAQ

Find svar på dit spørgsmål

Har du et spørgsmål til eller om os? Der er gode chancer for, du finder svaret her.

FAQ
2023 © DNB - All rights reserved