NO SE DK

Autolease - Ofte stillede spørgsmål

Herunder har vi samlet en række svar på ofte stillede spørgsmål. Finder I ikke svaret her, kan I anvende kontaktformularen under kontakt til at stille os jeres spørgsmål.

Vælg område:

Eller søg:

Indtast søgeord her Søg

Mest stillede spørgsmål


Servicekort

Registreringsattester

Når din nye firmabil er blevet indregistreret, går der typisk 1-2 uger, før du vil modtage din registreringsattest del I med posten. Vi anbefaler, at du opbevarer den sammen med bilen, så du kan forvise den hvis du bliver stoppet af politiet. Mister du din registreringsattest, kan du selvfølgelig mod et gebyr på 100 dkr. bestille en ny hos os – Du skal ligeledes betale 100 dkr. for registreringsattesten.


Skulle du være uheldig at få stjålet dine nummerplader

Hvis du mister begge nummerplader, skal du melde tyveriet til politiet.

Skal du bestille nye nummerplader, kan du kontakte Autolease på dmr@autolease.dk – husk at medsende CPR nummer til brugeren af bilen. Når vi har fået dine informationer, mailer vi dig de dokumenter, som du skal have med på motorkontoret (Læs mere), hvor du kan hente de nye nummerplader.


Hvis det kun drejer sig om den ene plade, der er mistet, kan Autolease bestille en ny hos SKAT og efterfølgende sende den til virksomhedens adresse.


Du skal huske at have kvitteringen, der bekræfter bestillingen af den nye nummerplade, med i bilen.


Midlertidig registreringsattest

Har du endnu ikke modtaget din nye registreringsattest, når du skal afsted på ferie, skal du kontakte Autolease på dmr@autolease.dk. Vi udfylder og sender en blanket, der skal afleveres af dig som bruger på det nærmeste motorkontor. Her vil du få udleveret en midlertidig registreringsattest, der gælder 4 uger fra udrejsedato.


Ved bestilling af tredje nummerplade

Skal der bestilles tredje nummerplade, kan du kontakte os på dmr@autolease.dk – eller bestille den via firmaets Nem-ID på SKAT’s hjemmeside.

Er din bil indregistreret før den 06.06.2012, kan du selv bestille din nummerplade på SKAT’s hjemmeside: Læs mere. Du skal bruge det kontroltal, som står i højre hjørne på din registreringsattest.

Du kan hente pladen hos et skattecenter eller få den sendt direkte til din adresse.


Hvis din bil er registreret efter den 06.06.2012, skal du kontakte os for at bestille. Du kan hente pladen hos det nærmeste skattecenter eller få den sendt direkte til virksomhedens adresse. Bemærk venligst, at det desværre ikke er muligt at notere modtagernavn på forsendelsen.


Autolease service- og vedligeholdelsesaftale

Her kan du se, hvad der er omfattet af service- og vedligeholdelsesaftalen

Service- og vedligeholdelsesaftalen omfatter de serviceeftersyn, som er anbefalet af fabrikanten i bilens servicehæfte – og herudover reparationer der opstår som følge af almindelig slidtage.


Service- og vedligeholdelsesarbejde skal altid udføres på et af de autoriserede værksteder for det pågældende mærke, som du får anvist gennem Autolease. Læs mere


Garantiarbejde skal altid udføres på et værksted, der er autoriseret for den pågældende bil.
Service- og vedligeholdelse skal udføres ved en kilometerstand på +/- 1500 KM i forhold til det serviceinterval, som er anbefalet af fabrikken.
Hvis din bil indkaldes til ekstraordinær kontrol af importør eller offentlig myndighed, skal du selvfølgelig også overholde aftalen.


Her er, hvad der ikke er omfattet af service- og vedligeholdelsesaftalen

  • Skader på f.eks. dæk, glas, karrosseri og lak
  • Erstatning for afsavn eller tilskud til kørsel i forbindelse med serviceeftersyn, reparation, skader, syn eller reklamation
  • Lånebil i forbindelse med serviceeftersyn, reparation, skader, syn eller reklamation
  • Brændstof og tilsætningsstoffer (Adblue)
  • Løbende påfyldning af olie samt andre væsker til bil og motor
  • Hulrumsbeskyttelse og undervognsbehandling
  • Skader som følge af rensning af sæder, indtræk og polstring
  • Installering, reparation og opdatering af eftermonteret udstyr og tilbehør, f.eks. mobiltelefon, radio- og navigation
  • Opdatering af kort til alle typer af navigationsanlæg
  • Vask og anden udvendig og indvendig vedligeholdelse
  • Styretøjsudmåling og 4-hjulsudmåling. Her betegnes udmåling som en skade med mindre fejlen er opstået i forbindelse med en reparation eller udskiftning af dele i styretøjet
  • Synsgebyr, omsyn og kørsel i forbindelse med syn
  • Skader som er dækket af forsikringen eller som potentielt kunne have været det.
  • Skader og reparationer som følge af forsømmelighed eller grov uagtsomhed fra brugerens side eller af en person, som har lånt bilen af brugeren

Forsømmelse og grov uagtsomhed tolker vi som, at man ikke følger anvisningerne omkring den daglige brug og vedligeholdelse som beskrevet i bilens instruktionsbog og servicebog. F.eks. hvis du ikke sørger for at fylde de nødvendige væsker på bil og motor, eller hvis du fylder de forkerte på.
Forhold, der skyldes strejke og anden force majeure.


Dækbussen

Du har mulighed for at få skiftet hjul på bilen på din firmaadresse.
Vores samarbejdspartner skifter dine hjul på den valgte adresse, og det eneste krav er, at der minimum skal være 8 biler, der skifter samtidig.
Du kan skifte til vinterhjul i oktober, november og december og tilbage til sommerhjul i marts, april og maj.
Der er mange gode grunde til, hvorfor det er nemt at få skiftet hjul på firmaadressen:

  1. Du sparer ventetid
  2. Du kører altid på sæsonens dæk
  3. Du skal ikke huske på, hvor dine dæk er opbevaret
  4. Du skal ikke bruge unødvendig tid på transport

Tilmelding af biler

Biladministratoren får et tilmeldingsskema på e-mail til den enkelte bruger med de nødvendige informationer.

Når biladministratoren bliver kontaktet næste gang på en e-mail, kan der vælges en dato, hvor der skal skiftes dæk. Valg af dato skal ske 3 uger før skiftet ønskes.

Tilmeldingen er først gyldig, når bekræftelse er modtaget fra dækbussen.


Forberedelse til skiftet

Omkring to uger før skiftet modtager biladministrator et antal kuverter til hver af de tilmeldte biler. De skal bruges til nøgler og rekvisitioner. Kuverterne er fortrykt med spørgsmål omkring bilen, så vi kan finde den – men også for at sikre, at brugeren får sine nøgler retur.

Nøglerne og rekvisitionerne skal anbringes i kuverten og afleveres i virksomhedens reception om morgenen på dagen, hvor der skal skiftes dæk.


VIGTIGT!

Bolte, låsebolte og låsebolteværktøj (gerne hele posen eller kassen) skal anbringes på det forreste passagersæde. Bilen skal selvfølgelig også parkeres på det aftalte sted til den aftalte tid.


Priser

For pris kontakt din kontaktperson hos Autolease.


Copyright Autolease
Autolease
Part of the DNB Group